Ny hjem med Sønderjylland i hjertet

Hvordan kommer den sønderjyske identitet til udtryk, når man skal skabe sit drømmehjem?

Det spurgte vi Ester og Carsten om, da vi besøgte dem i deres nye hjem i Varde.

De griner begge to, da de fortæller, at det første der bliver spurgt om, når man har været til fest, eller bare har været samlet med venner og familie, er:
”Hvad fik I at spise?”

Derfor skulle der i huset på Søndertoften være god plads til at lave mad.

Sønderjysk rugbrød og leverpølse

Vi sidder i det store køkken alrum hos Ester og Carsten. Mens de fortæller deres historie, har de nok at se til med at servere frokost for de to krudtugler, Jes på 1½ år og Johan på 3.

”Det er selvfølgelig sønderjysk rugbrød”, smiler Ester.

Både Ester og Carsten er fra Højer. Eller det vil sige, at Carsten er rent faktisk fra Sønder Sejerslev, men det er kun de lokalkendte, der ved hvad forskellen er. Og når parret er sammen med deres venner fra København, siger de, at de er fra Tønder. Det ved flere hvor er på landkortet.

Storbyens perspektiv

Da parret mødtes, boede Ester i København, hvor hun var i gang med at læse til læge. Carsten hev teltpælene op af den sønderjyske jord, og de flyttede sammen på Nørrebro.

”Det var fedt mens vi var yngre, og ikke havde børn. Alting var tæt på. Vi kunne bare gå ned på gaden og få en café latte. Men det var ikke et sted, vi havde lyst til at få børn. Vi er begge vokset op med god plads og natur omkring os. ”

Men Varde alligevel?

Efter studiet fik Ester job i Esbjerg og fik stillet en lægebolig til rådighed. I Varde.

Ingen af dem kendte rigtigt byen, og i hovedet var der virkelig langt fra Nørrebro til Varde. Men de opdagede ret hurtigt, at de kunne lide det.

”Vi var en tur i København for at besøge venner. Efter få dage ville vi virkeligt gerne hjem igen. Hjem til roen og naturen”

Derfor faldt valget også på Varde, da parret efter nogle år valgte at bygge deres eget hus. Her kunne de få meget mere grund for pengene, end hvis de valgte Esbjerg.

”Vi synes vi har fundet den helt perfekte grund her på Søndertoften. Vi har udsigt til naturen, vi kan mærke vinden og grunden er stor nok til, at vi kan forme den have vi drømmer om. Og der er stier hele vejen til børnenes skole, så det bliver også en tryg og sikker skolevej, når den tid kommer.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Drømmehuset på et sønderjysk fundament.

Da vi begyndte at kigge på huse og planlægge vores byggeri, besøgte vi et vennepar i Haderslev, der viste os Alterna Huse’s udstillingshus på Ejsbølhøj. Vi faldt for det med det samme.

”Det var det store køkken alrum der gjorde det. Da vi trådte ind, kunne vi med det samme fornemme, at dette var husets hjerte. Her kunne vi være samlet hele familien, og ja… I køkkenet var der rigtig god plads til at lave mad. Vi ville også have en kæmpe stue, med plads til at have gæster til spisen. Gæsterne skal ikke sidde i køkkenet. De skal slappe af i stuen, mens der bliver arbejdet i køkkenet”.

Hvorfor Alterna?

At valget faldt på Alterna, skyldes primært, at det var deres hus vi faldt for. Men der var også nogle ting i processen, som gjorde os helt sikre på, at det var Alterna Huse vi skulle vælge.

Vi følte ingen pres ift. at underskrive kontrakten, så de kunne få salget i hus. De tog sig tid til at lytte til vores ønsker og omsætte dem til løsninger, som var til vores fordel, også prismæssigt. De talte os ikke efter munden, alting var velovervejet og vi følte en meget høj grad af ærlighed i samarbejdet.

Derfor står vi nu også med et hus, som er hvad vi drømte om, og som har givet os vores sønderjyske rødder grobund her i Varde.

Godt med plads udenfor

”Da vi var børn, blev vi smidt ud af huset, når vejret var godt. Ikke noget med at sidde indenfor og falde hen”, fortæller Carsten, og gør rede for planerne for den have, der med årene skal formes på den 1500 kvm store grund.

Der skal være både bålsted, stort drivhus og masser af højbede, så der kan dyrkes grøntsager.

”Der skal være masser at lave udenfor. Så har vi altid en god grund til at være ude i den friske luft”.

Der er allerede lavet en lækker træterrasse bag huset, men masser af plads til liv og fællesskab. Et stort spiseområde i lækrogen og et loungeområde ved stuegavlen, hvor der både er udsigt over engen og regnvandsbassinet, og hvorfra det er oplagt at skåle med naboen over hækken efter en dags arbejde i haven.

Familie, fællesskab og fri natur

Det er tre ting, både Ester og Carsten fremhæver som de sønderjyske værdier, der har tænkt ind i deres nye hjem i Varde. Snakken fælder igen og igen på værdien af at være samlet. Fællesskabet.

”Da jeg stod i butik i København talte jeg ikke sønderjysk”, fortæller Carsten. ”Men når jeg havde en kunde, som jeg kunne høre var fra Sønderjylland, så faldt vi begge – ubevidst og naturligt – ind i en samtale på syngende sønderjysk. Til stor undren og morskab for mine kolleger. Det er som om vi sønderjyder har et fællesskab. En naturlig tillid til hinanden”.

Se billeder fra byggeriet på Instagram

Under byggeriet inviterede Ester og Carsten venner og familie til at følge med på Instagram-profilen Søndertoften_109_6800_varde
Du kan se hele processen her:

https://www.instagram.com/sondertoften_109_6800_varde/

Seneste indlæg

Kategorier

Se kampagnetilbud