Et Alterna Hus bliver aldrig et typehus

De personlige løsninger skaber hver gang et unikt og individuelt hjem, tilpasset til familien, der flytter ind.
Vi har igen været en tur på besøg i Sandy’s hus for at kigge på, hvordan hun har formet sit hus, så det passer til hendes liv og boligdrømme.
Vi mødes i huset, hvor vores tre håndværkere, Davor, Mike og Anders, er i fuld gang med at sætte akustiklofter op i det store køkken alrum.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Et alterna hus bliver aldrig et typehus

Sandy viser os rundt og fortæller, hvorfor hun har truffet de valg hun har, omkring indretning og materialer i huset. Det er helt tydeligt, at der ligger mange tanker bag, og valgene afspejler i meget høj grad personlighed og balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Hjemmet er også Sandy’s arbejdsplads

Når man træder ind i husets entré, er det første værelse, man møder, et stort kontor. Herfra skal Sandy drive sin virksomhed Bogholderi Syd sammen med en medarbejder. Det at hjemmet også fungerer som arbejdsplads, og et sted hvor kunder ind i mellem kommer på besøg, har haft stor betydning for den måde, Sandy har valgt at indrette huset på.
(artiklen fortsætter under billedet)

Gennemtænkt planløsning

(Se evt. billedet af husets grundplan nederst på siden)

Mod nord ligger de af husets rum, hvor der ikke ønskes et direkte lysindfald, bl.a. soveværelset og – som her: kontoret. På den måde kan Sandy undgå det kraftige lysindfald som direkte sol skaber, og som kan forstyrre arbejdet på en computerskærm. Samtidig undgås det, at rummet bliver for varmt i løbet af dagen, så der hele tiden er en behagelig arbejdstemperatur.

Husets store badeværelse ligger ikke i soveværelset.

I de fleste nye huse ligger det “store” badeværelse i forbindelse med soveværelse og walk-in closet. Det gør det ikke i Sandy’s hus.

”Jeg har valgt at det primære badeværelse skal ligge for sig selv. Jeg ønsker ikke at hverken kunder eller andre gæster skal igennem soveværelset for at komme på badeværelset. Soveværelset er mit rum. Derfor har jeg valgt at placere badeværelset i gangen. Soveværelset ligger lige på den anden side af væggen, og det gør mig ikke noget, at jeg skal gå de få skridt ekstra gennem køkkenet”.

Bryggers med fokus på praktiske løsninger.

På den anden side af husets entre ligger et stort bryggers, hvor vi finder al husets teknik og den anden indgang. Hele venstre side bliver gemt bag skydelåger. Bagerst i bryggerset, til venstre for døren ses varmepumpen, der udvinder varmen i den udendørs luft, som føres ud i gulvvarmesystemet i hele huset, samt sørger for varmt vand i hanerne. På væggen hænger ventilationsanlægget, der sørger for godt og sundt indeklima
(Artiklen fortsætter under billedet)


Hvorfor placeres ventilationsanlægget ikke på loftet?

I mange nye huse vælger man at placere ventilationsanlægget på loftet. Det gør vi ikke.

I anlægget sidder nemlig et filter, der skal skiftes hver tredje måned, for at cirkulationen fungerer optimalt. Er ventilationsanlægget placeret på
loftet, er det svært at komme til, og der er en risiko for, at man ikke får skiftet filteret. Resultatet bliver et dårligere indeklima og et ventilationsanlæg, der ikke yder sit bedste.

Alle rør og installationer under anlægget skærmes af på en måde, så de er nemme at komme til, hvis man får brug for det, men så pladsen foran kan bruges til opbevaring. Fx passer pladsen perfekt til en skoreol.

Mellem ventilationsanlægget og væggen ud til entréen er der rigelig plads bag skydelågen til både hylder til opbevaring og en knagerække til alle husets jakker.

Masser af praktisk arbejdsplads

På modsatte side at teknikvæggen er der godt med opbevarings- og arbejdsplads. Her kommer et bryggersbord med underskabe, samt vaskemaskine og tørretumbler, hævet op i den rigtige arbejdshøjde. Bemærk udsparingen i væggen. Her sidder vandforsyningen, afløb og strøm til vaskemaskinen. Udsparingen i væggen gør det muligt, at vaskemaskinen og tørretumbleren kan skubbes helt ind til væggen.

Bryggerset forsynes naturligvis med en dør ud til entréen, så der kan lukkes af til vasketøj og andre praktiske projekter, hvis der kommer gæster i huset. I en travl hverdag er der ikke altid tid til at få ryddet op i farten. Så er det praktisk, at døren bare kan lukkes.

Selvom et hjem gerne må være pænt, skal det også have plads og mulighed for at kunne rumme livet og – ikke mindst – hverdagen.

Nedenfor kan du få et overblik over husets samlede grundplan.
I næste uge kommer næste artikel om Sandy’s hus, hvor vi tager et kig på køkken, stue, værelser og udearealerne.

Seneste indlæg

Kategorier

Se kampagnetilbud