Sådan fylder du hjemmet med charme og personlighed
Hvordan forvandler du et nybygget hus til et hjem, der oser af sjæl, charme, liv og masser af personlighed? Det giver Camilla, som indretter vores udstillingshuse, dig et bud på i dette blogindlæg.
Her er Camillas bedste indretningstips.
Den røde tråd
Skab en rød tråd i indretningen, så opnår du harmoni og sammenhæng i huset. Du kan f.eks. vælge et tema eller et sæt farver, som går igen. Farverne skal give en balance til rummene og harmonere med hinanden. Når du har valgt en farvepalette, så sørg for, at du bruger farverne forskellige steder i huset.
Da Camilla indrettede udstillingshuset i Haderslev, valgte hun grøn og blommefarven som farvetema. Og i næsten hele huset er der elementer med grøn og blommefarve. Det giver ro og medvirker til, at huset føles som et hjem for besøgende, selvom det er et udstillingshus.
Skab hygge
Hygge er noget af det vigtigste i hjemmet – for det gør, at du føler dig tryg og tilpas i dit eget hjem. Der findes forskellige måder, hvorpå du kan skabe hygge og varme i dit nybyggede hus.
Her er 3 af dem:
1. Tænk belysning ind i indretningen
Belysning kan være mange ting, naturligt som kunstigt.
Naturligt lys kommer udefra, gennem vinduerne. Og det er især om sommeren, at du kan nyde lysindfaldet fra vinduerne. Det skaber en hyggelig stemning. Men vær opmærksom på, hvor lyset falder – og indret derefter. Inden du placerer sofa og fjernsyn, bør du sikre dig, at der ikke kommer sollys direkte på fjernsynet.
I vinter- og efterårsperioden skaber du hyggebelysning på en anden måde. Du kan f.eks. trække gardiner for og tænde for stearinlys – eller du kan have hyggelige lamper.
Et lille tip: Har du en udsigtsgrund, kan du naturligvis placere sofaen sådan, at du kan kigge på den smukke udsigt fra sofaen.
2. Tekstiler og tæpper giver varme til hjemmet
Mange danskere indretter deres hjem i en nordisk og meget minimalistisk stil. Det ser lækkert ud, men det kan gøre, at hjemmet virker køligt, hvis man ikke har noget, der bløder stilen lidt op. Uldprodukter, tekstiler, puder og tæpper bryder det lidt hårde og bløder stilen op samt udstråler ’varme i rummene’. Tekstiler er med til at skabe den hyggelige stemning i huset.
3. Den hyggelige stemning
Stemning er en god følelse, du har i kroppen. En følelse du har, når du føler dig godt tilpas i dit hjem. Men hvem siger, at du ikke kan skabe en hyggelig stemning på badeværelset? Spaelementerne bløder badeværelset op. Og samtidig er det jo altid lækkert, at det er lidt luksus, når du skal i bad – også når du ’bare’ er hjemme.
Se hvordan Camilla har skabt spastemning på badeværelset i vores udstillingshus i Haderslev.
Keramik, træ og planter giver huset liv og sjæl
Keramik, træ og grønne planter giver huset varme og bløder hjemmet op. Kan du lide de moderne, minimalistiske farver som grå, blå, hvid og sort – så kan du bruge planter og træ og tilføre det nybyggede hus liv og sjæl.
TIP: Hvis du ikke er god til at passe levende planter, kan du også finde pæne, kunstige planter – hvor det næsten ikke er til at se, at de er kunstige.
OBS: Læg mærke til., at træfarven går igen i udstillingshuset i Haderslev. Camilla holder sig nemlig til det farvetema, hun har valgt til huset.
Få mere inspiration på Instagram
På vores Instagramprofil får du tips og masser af inspiration til indretningen af boligen. Så husk at følge os.
Og hvis du vil være helt sikker på, at du får ALLE tips, så skal du bare gøre følgende:
1. Find os på Instagram og følg os
2. Tryk på de tre prikker øverst i højre hjørne. Tryk derefter på ’slå opslagsnotifikationer til’.
3. Du vil nu få notifikationer på Instagram, når vi lægger et nyt opslag op. Nu går du ikke glip af vores indretningstips.