Sådan fik vi råd til drømmehuset
Denne artikel er nr. 2 om Cecilie og Jens Christian, der som kun 28- og 29-årig har valgt at bygge deres drømmehus. I sidste artikel kiggede vi nærmere på indretningen. I denne artikel kigger vi på, hvordan de fik råd, og hvordan de oplevede byggeprocessen.
Da vi blev enige om at rykke fra vores lejlighed til et hus, var den første tanke, at vi skulle ud på husmarkedet og finde det rigtige match til os. Det var der bare ikke. Der var ikke noget, der passede til vores ønsker. Derfor gik vi i gang med at kigge på, hvad det ville koste at bygge et nyt hus.
Dyre drømme
Vi vidste, at nogle af de ønsker vi havde, ikke var helt billige, og som vi ikke ville gå på kompromis med. Køkkenet for eksempel. Det skulle være husets hjerte og indrettes derefter.
Udgangspunktet for os var husets grundplan. Det skulle være den helt rigtige indretning. Herfra valgte vi så at “skære ned” på nogle ting. Vi valgte materialer, der lå i den lave ende prismæssigt, så vi på den måde kunne gøre plads i budgettet til de dyrere ting.
Den økonomiske “formel” som vi gik til banken med hed “bedst mulige pris for selve huset + budget til dyre tilkøb + buffer til det uforudsete”. Og den model sagde banken ja til!
(Artiklen fortsætter under billederne)
Vi ville undgå de grimme overraskelser
Da vi havde sundet os over bankens lidt uventede ja, stod vi med den næste udfordring, nemlig at vi ikke anede hvad vi skulle være opmærksomme på. Vi havde absolut ingen erfaring med at være bygherre. Vi kendte ikke faldgruberne og vi havde svært ved at gennemskue de tilbud vi havde fået fra husfirmaerne.
Derfor besluttede vi os for at hyre en byggesagkyndig, som kunne rådgive os. Det var selvfølgelig en ekstra udgift, men vi synes det var det værd. Dels kunne vi læne os op af mange års erfaring, og dels kunne det spare os for at begå fejl, der kunne koste endnu mere.
Det var vores byggesagkyndige der foreslog os at bygge med Alterna Huse, fordi vi ville få høj kvalitet for vores penge.
Hvad har vi gjort for at spare?
Vi vidste, at vi ville have en vis grad af “intelligent hjem”. Derfor fravalgte vi en del teknik i det endelige tilbud, for at lave vores egen løsning.
Derudover har vi undladt at færdiggøre ethernet-stik i husets ekstra værelser. Vi har ingen børn endnu, så det var oplagt at spare penge. Det laver vi færdigt med tiden. Det hele er gjort klart i væggen, så det er lige til at gå til, når der en gang kommer børn i huset, som kræver en fast internetforbindelse til fx gaming.
Vi har også fravalgt indretningen af vores store walkin. Det ville helt klart have været nemmere at købe den færdige løsning og få den monteret, men vi klarede det selv med hjælp fra familien.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Alt er gennemtænkt
Vi gik i gang med husprojektet netop som vi blev sendt hjem under den første nedlukning. Det vil sige, at særligt Cecilie havde rigtigt meget tid til at gennemarbejde ethvert valg og finde den bedste løsning til den billigste pris.
Vores oplevelse hos Alterna Huse var, at de var utroligt tålmodige. Der var respekt for at vi ville træffe sikre valg, og der var absolut intet pres for at vi skulle skrive under. De rådgav os, udfordrede os og hjalp os til at tage de bedste beslutninger.
(Artiklen fortsætter under billedet)
En spændende byggeproces
Da byggeriet gik i gang, havde vi mulighed for at være med hele vejen. Under hele byggeprocessen havde vi adgang til huset, og hver gang vi besøgte håndværkerne, tog de sig tiden til at fortælle os, hvad de var i gang med. Så vi føler faktisk, at vi har været med til at bygge det. Selvom det vi egentlig mest gjorde var at sørge for, at vores slikdepot til håndværkerne var fyldt op.
Nu står vi med vores drømmehus allerede tidligt i livet, og vi ville ikke have gjort noget anderledes. Det er blevet præcis som vi ønskede.
Se flere billeder under grundplanen.
Sådan ser husets grundplan ud
I husets alkove, der er gjort ekstra dyb, har Cecilie og Jens Christian selv monteret akustikvæg og fået lavet skummadras til alkoven.
Det var egentlig et ønske at have et særskilt viktualierum, men Alterna Huse foreslog, at viktualierummet blev bygget ind bag en skabslåge i køkkenet. Det fungerer virkeligt godt.
Husets gang fører fra entréen ud i det store køkken/alrum. Gangen er holdt i helt lyse farver, og kommer til at virke stor og åben.
Badeværelset er helt enkelt og elegant indrettet. I begge badeværelser og i brusere er der monteret sorte armaturer. Der er installeret blødgøringsanlæg, så der er ingen problemer med kalk.
Der er lys allevegne i det store alrum. Et dobbelt ovenlysvindue, vinduesparti mod haven, vindue i køkkenet og lysindfald fra stuen.