Jeg er her for at gøre folk glade
Sådan indleder Glenn Sean Mitchell sin fortælling om, hvorfor han har valgt at være byggerådgiver hos Alterna Huse, og fortsætter:
”Jeg har altid solgt og målet har været at give folk en oplevelse og skabe glæde. Med tiden har jeg dog fået lyst til at sælge noget mere betydningsfuldt. Derfor er jeg havnet i husbranchen. Der ligger et kæmpe ansvar, når jeg som rådgiver hjælper kunderne med at gennemføre deres livs måske vigtigste køb. Det kræver en høj grad af tillid, og det giver mig en stor lyst til mit arbejde.”
Glenn er startet hos Alterna Huse d. 1. august 2022 og kommer fra en lignende stilling hos et andet husbyggerfirma. Glenn er 32 år og bor til dagligt i Haderslev sammen med sin kæreste, Christina, og parrets to drenge, Hector på 1½ og Milas på 3 år.
”Det kan godt være, at jeg altid har arbejdet med salg, men jeg er absolut ikke sælger. Jeg er rådgiver. Det, der driver mig, er at lytte til deres ønsker og omsætte det til den rigtige løsning. Når jeg svinger benene ud af sengen om morgenen glæder jeg mig. Jeg kan aldrig vide, hvem der ringer i dag, og hvilke drømme og ønsker jeg kan hjælpe dem med at realisere.
Jeg blev tiltrukket af Alterna Huse, fordi jeg godt kan lide den lokale forankring, og så kan jeg godt lide, at jeg kan se de løsninger, jeg skaber sammen med kunderne, tage form hurtigt. Beslutningsprocessen her hos Alterna Huse er kort, og der er en høj grad af nærhed i processen, fordi det er en mindre virksomhed med en flad struktur.”
Hos Alterna Huse er vi overordentligt glade for at have Glenn med på holdet. Glenns drive og personlighed er et rigtigt godt match for os, fordi vi kan mærke, at han – lige som vi er – er drevet af at give en ærlig og personlig rådgivning, som skaber værdi og sikrer den bedst mulige løsning.
Hvis du går og drømmer om nyt hus, kan du fange Glenn på telefon 2046 6144 eller mail gsm@alterna-huse.dk. Du kan også møde Glenn i vores udstillingshus, når vi holder Åbent Hus om søndagen.